[PRINT

Den selvejende institution Stefanshjemmet søger en social- og sundhedsassistent til afdelingen Havglimt 1. fra den 01.10.19 eller snarest derefter på 32-37 timer/uge.

 
Stefanshjemmets fine bygninger er smukt placeret med udsigt til Aarhusbugten og Marselisborgskov ligger umiddelbart bag Stefanshjemmets område.
 
Stefanshjemmet er et bo- og beskæftigelsestilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller svære fysiske handicap. Vi tilbyder bostøtte, pleje, omsorg, aktiviteter og samvær med et vedligeholdende sigte.
 

Det centrale for os er beboernes behov og muligheder, og vi samles af vores neuropædagogiske tilgang, samt værdier og etik. Vi har god opbakning fra aktive frivillige og pårørende.

 

Afdelingen har et udviklende tværfagligt miljø med 16 ansatte.

Hovedfaggrupperne er sosu-assistenter, sosu-hjælpere, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter.

 

De forskellige faggrupper indgår i et velfunderet tværfagligt arbejde, der er præget af en god atmosfære med afdelingens øvrige medarbejdere og alle arbejder på lige vilkår med fokus på pleje og omsorg for beboerne.

 

Vi søger en faglig dygtig social- og sundhedsassistent med følgende kompetencer:
 

·         Teoretisk velfunderet

·         Fysisk og psykisk robust

·         Engageret og god til at se muligheder

·         Handlekraftig og med et godt overblik

·         Gode samarbejdsevner

·         Kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt og som har en positiv, glad og motiverende adfærd.

·         Har lyst til at medvirke til faglig udvikling.

·         Er en god kollega og tager medansvar for den samlede opgave.

 

Arbejdstiden er udelukkende dag og aftenvagter og man tilstræber at arbejde hver tredje weekend.

 

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til principperne om Ny løn efter overenskomst med gældende fagorganisation.

 

Vi har driftsoverenskomst med Aarhus kommune.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristian Avnsbøl på telefon 41855658.

 

Du kan også få mere at vide om Stefanshjemmet på vores hjemmeside: www.stefanshjemmet.dk.

 

Ansøgningsfristen er mandag den 16/9 2019 kl. 8:00 og ansøgninger kan sendes pr. mail på info@stefanshjemmet.dk mærket ”social- og sundhedsassistent”.

 

Vi forventer at afholde samtale tirsdag den 17/9 2019.

 
 
 
 
© Design-Line DanmarkLicensed by Stefanshjemmet   V.5.5-12-958472 
Velkommen Stefanshjemmet Beliggenhed  Etisk værdigrundlag  Personalet  Brugerrådet  Lukkedage beskæftigelsestilbuddet Plan 2017-2020 Pixiudgave Ydelser Boligerne  Kost  Faktaliste  Valgfrie ydelser  Delplan  Aktivitetscenteret  Vores bus  Aktivitetscenterets pjece  Det sker Sommerfest og havegudstjeneste  Sankt Hans 2018  Loppemarked lørdag d. 21. april  Mortens aften  Gudstjenester  Julefrokost  Lysfest 2017  Galleri Loppemarkedsfest 2018  Sankt Hans 2018  Sommerfest 2017  Sankt Hans 2016  Bliv frivillig Frivillighedspolitikken  Inclusia Skitser Inclusia  Inclusias hjemmeside  Projekter Kommunikation/It projekt  Betjeningsudstyr  Job Social- og sundhedsassistent  Omsorgsmedhjælper  Ledsagere  Praktikbeskrivelse  Anemonen Tilsyn Kontakt os Vi er på facebook  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark