[PRINT
 

Sankt Hans 2016

 

En Sankt hans aften med udfordringer pga. vejret endte med at blive rigtig hyggelig.

 

Vi lagde ud med plan A, at gøre havemøblerne og grillen klar til hygge i gårdhaven. Ca. midtvejs med at tørre havemøblerne af begyndte det at regne, og vi måtte gå over til plan B. Vi rykkede ind i beskæftigelseskøkkenet, og Karsten (vores pedel) og hans kone som i dagens anledning havde meldt sig som grillmestre fik hurtigt rykket grillen ind under taget i rygerummet.

 
                 
                  Foto: Plan B: Grillen, Karsten og frue i tørvejr.
 

Humøret var stadig højt, siddende i tørvejr kunne vi dufte maden fra grillen, og ad lidt omveje blev maden transporteret ind til os. En af de frivillige spillede på klaveret og vi fik sunget lidt.

 

Karsten havde gjort et bål klar til os ude på en af stierne ned mod Strandvejen. Vi stod og overvejede om vi kunne lave en plan B for bålet, da det stadig regnede pænt meget. Men pludselig var det som om, at skyerne trak væk i alle verdenshjørners retninger og derved skabte en lille skyfri plet hen over Stefanshjemmet, og Karsten tændte hurtigt bålet og vi skyndte os ud.
 
 
           
       Foto: Den flotte heks.                                      Lige før heksen letter mod Bloksbjerg.

   

Der var rigtig mange der var glade for at Erik, vores forstander - ville komme og holde båltalen i år, og der var også mange roser for en rigtig fin båltale.

 

Vi sang midsommervisen, mens bålet brændte og sendte den smukke heks ud på rejsen mod Bloksbjerg. Kigger man lidt ekstra på fotoet til højre, så kan man ren faktisk se at
heksen letter.
 
         
         Foto: Årets båltale blev holdt af forstander, Erik M. Jensen.

 

2 minutter efter vi var gået ind trak skyerne sig igen sammen og det resulterede i et regulært skybrud hen over Aarhus.

 
 
    
 

En aften hvor både plan A, B og C kom i brug lakkede mod enden. Aftenen var rigtig hyggelig, men noget af det man især husker fra aftenen var at uanset hvor mange gange vi lavede om i planen, så var stemningen hele tiden helt i top.

© Design-Line DanmarkLicensed by Stefanshjemmet   V.5.5-53-723696 
Velkommen Stefanshjemmet Beliggenhed  Etisk værdigrundlag  Personalet  Bestyrelsen  Brugerrådet  Plan 2017-2020 Pixiudgave Ydelser Boligerne  Kost  Faktaliste  Valgfrie ydelser  Delplan  Beskæftigelsestilbud  Vores bus  Aktivitetscenterets pjece  Det sker Sankt Hans  Mortens aften  Gudstjenester  Julefrokost  Julebanko  Lysfest på Stefanshjemmet Program for Lysfesten  Link til program Kulturhovedstad 2017  Inclusialøbet Tilmelding  Program  Fodboldslalom  Mediedækning af løbet  Pårørende Bliv frivillig Frivillighedspolitikken  Inclusia Skitser Inclusia  Inclusias hjemmeside  Projekter Kommunikation/It projekt  Betjeningsudstyr  Job  Afdelingsleder  Ergo- eller fysioterapeut  Fast medarbejder  Barselsvikar  Vikar  Fysioterapeut  Pædagog Barselsvikar  Praktikbeskrivelse  Anemonen Tilsyn Boligforeningen At bytte bolig...  Huslejekontrakt  Kontakt os Vi er på facebook Diplom Job og Krop  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark