Fakta

Der er naturligvis en række faktuelle ting, der gør sig gældende, når man bor i eget hjem:
  • Beboeren skal sørge for indkøb af fx. håndklæder, dyne, toiletpapir, sengelinned m.m. Der er mulighed for at købe hjælp til henholdsvis vask af tøj og til rengøring på Stefanshjemmet.
  • Forplejning: Beboere og pårørende har mulighed for selv at lave mad i
    lejligheden - eller købe det på Stefanshjemmet.
    Stefanshjemmet har et køkken der drives af faglært personale hvis opgave det er at sikre den enkelte en sund og ernæringsrigtig kost.
  • Beboerne har mulighed for at se maden blive tilberedt, de kan dufte maden, deltage i madlavningen og have indflydelse på hvad man får at spise.
  • Købes maden på Stefanshjemmet, gøres regnskabet op en gang om året,
    og der reguleres i den månedlige pris, hvis det er nødvendigt.
  • Læge: Beboerne benytter fortsat den læge, der har kendt og fulgt dem
    gennem deres tidligere liv.
  • Økonomi: De økonomiske forhold så som husleje, lommepenge m.m.
    administreres af beboeren selv - eventuelt i samråd med de pårørende eller en værge. Der er ligeledes mulighed for at få støtte og vejledning fra
    Stefanshjemmets personale.